Skriv koden fra din Gram, og tryk på Slå koden op — eller vælg en af de mest søgte herover.
E01 · E02 · E03 · E06 · E07Fejl ved en temperaturføler
Kræver en teknikerEn af skabets temperaturfølere er defekt, så elektronikken ikke kan styre kulden korrekt.
Hvad du kan gøre: Der er ikke noget, du selv kan gøre. Ring til os hurtigst muligt, så maden ikke bliver for varm.
Kilde: Gram
E08Lav netspænding
Tjek selv — ellers teknikerSpændingen i stikkontakten er faldet under 170 volt. Det er ikke en fejl i skabet – koden beskytter kompressoren.
Hvad du kan gøre: Vent, til spændingen er normal igen. Bliver koden ved, eller kommer den tit, så ring til os.
Kilde: Gram
E09Fryseren er ikke kold nok
Tjek selv — ellers teknikerFryseren har ikke nået sin temperatur – typisk efter en længere strømafbrydelse.
Hvad du kan gøre: Indstil koldere, eller slå SuperFreeze til, og hold lågerne lukket. Brug optøede varer hurtigt, og læg ikke nye varer ind, før temperaturen er nået. Bliver koden ved, så ring til os.
Kilde: Gram
E10Køleskabet er ikke koldt nok
Tjek selv — ellers teknikerKøledelen er for varm – fx efter en strømafbrydelse, eller når der er sat varm mad ind.
Hvad du kan gøre: Indstil koldere, eller slå Super Cool til. Hold luftkanalerne fri, og sørg for at maden ikke står op ad føleren. Bliver koden ved, så ring til os.
Kilde: Gram
E11Køleskabet er for koldt
Tjek selv — ellers teknikerKøledelen er koldere end indstillet.
Hvad du kan gøre: Tjek om Super Cool står tændt, og juster temperaturen. Sørg for at ventilationsåbningerne er fri. Bliver koden ved, så ring til os.
Kilde: Gram
F1 · F2 · F3 · F4 · F5Fejl ved en føler i køl eller frys
Kræver en teknikerEn føler er defekt: F1 afrimning i køl, F2 chillerzone, F3 køl, F4 frys og F5 afrimning i frys. Skabet køler videre, men styrer ikke optimalt.
Hvad du kan gøre: Få skabet efterset af en tekniker. Ring til os.
Kilde: Gram
1E · 2EFejl ved blæseren
Kræver en teknikerBlæsermotoren i køledelen (1E) eller fryseren (2E) virker ikke, så kulden ikke fordeles.
Hvad du kan gøre: Der er ikke noget, du selv kan gøre. Ring til os.
Kilde: Gram
CEPrintkortene taler ikke sammen
Kræver en teknikerHovedprintet og displayet har mistet forbindelsen til hinanden.
Hvad du kan gøre: Sluk skabet et par minutter, og tænd igen. Kommer koden tilbage, så ring til os.
Kilde: Gram
DøralarmLågen har stået åben
Det kan du selv klareSkabet bipper, når en låge har stået åben i mere end to minutter.
Hvad du kan gøre: Luk lågen, og tjek at intet står i klemme i pakningen.
Kilde: Gram
DemoSkabet står i demotilstand
Det kan du selv klareDisplayet lyser normalt, men kompressoren starter ikke – skabet køler altså ikke.
Hvad du kan gøre: Hold tænd/sluk-knappen og den øverste temperaturknap inde samtidig i tre sekunder.
Kilde: Gram